Det Norske Akademis Ordbok

vågespill

vågespill 
substantiv
ETYMOLOGI
første ledd våge
BETYDNING OG BRUK
1 
sjelden
 lykkespill
; hasardspill
2 
overført
 handling, aktivitet, foretak som medfører stor risiko, som er svært dristig
; det å ta en stor sjanse
 | jf. sjansespill
SITATER
  • foreldet
     
    han har tilstaaet, at sværmersk lidenskab har drevet ham til dette vovespil
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 344)
  • foreldet
     
    det er et vovespil, jeg frister her
     (Henrik Ibsen Catilina 112 1875)
  • en véd, hvad én gir [når man gifter seg], – sig selv med sind og skind! men, hvad én faar igjen? værre vaagespil!
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 74 1886)
  • dialektalt
     
    om det ikke var vaagespel gaa slik alene i fjældet med øx, saa gammel han var?
     (Hans E. Kinck Vaarnætter 89 1901)
  • endda var det ikke en forretning, men et vogespil
     (Knut Hamsun Rosa 210 1908)
  • dialektalt
     
    det vilde ha været næsten et vaagspel at la dem reise alene
     (Peter Egge Inde i Fjordene 73 1920)
  • det blev fra nu af betragtet som et stort vovespil at blive i Frankfurt
     (Clara Tschudi Goethes Moder 189 1916)
  • han maatte bøte dyrt for sit vaagespil
     (Sigrid Undset Husfrue 433 1921)
  • det var litt av et vaagespil
     (Gabriel Scott Skipper Terkelsens levnetsløp 157 1935)
  • dialektalt
     
    tør du ta ældste gutten din med paa et slikt vaagespel?
     (Johan Bojer Samlede verker IV 16)
  • aviskiosker som … hadde bestilt tre eksemplarer av [Morgenbladet], og ikke sjelden returnert alle, syntes … det var et vågespill å doble bestillingen
     (Niels Chr. Geelmuyden Kjempers ødeland 62 1993)