Det Norske Akademis Ordbok

vredes

vredes 
verb
Informasjon
BØYNINGvredes, vrededes, vredes
presens
vredes
preteritum
vrededes
perfektum partisipp
vredes
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vre:`dəs]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form vredes, av gammeldansk wrēdest, tilsvarer norrønt reiðast 'bli vred', jf. norrønt reiða 'gjøre vred'; jf. vred
BETYDNING OG BRUK
litterært, foreldet
 bli vred
; bli sint
SITATER
  • om I vredes, da synd ikke; la ikke solen gå ned over eders vrede
     (Ef 4,26; 2011: blir dere sinte)
     | ikke la dagen slutte uten forsoning
  • hvi skulde ikke mine aarer vredes? Berøv ikke landskabet dets brusende bække
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 209)
  • [du] vredes ved i fremmed gaard tjene fremmed qvinde
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II Tillæg 13)
  • vredes ikke, du elskede
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 154 1874)
  • det er dit trodsige sindelag, som han vredes over
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 57 1873)
  • jeg maa vide først, at du tilgiver mig – og ikke vredes
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 256)
  • jeg tænker ikke, nogen vil vredes paa dig
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 204 1882)