Det Norske Akademis Ordbok

volde

volde 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvoldte, voldt
preteritum
voldte
perfektum partisipp
voldt
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vå`l:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt valda
BETYDNING OG BRUK
1 
råde over, eie (grunn)
SITATER
  • smyge grøften som gaar under gjærdet, og krabbe ut igjen der jeg volder og eier
     (Per Mork Høstbrand 98 1918)
  • vi volder ihop ved Moldbækken herefter, samme hvor gjærdet har staat
     (Per Mork Høstbrand 102 1918)
     | våre eiendommer støter sammen, har grense
2 
fremkalle, bli årsak til (noe ubehagelig, sørgelig e.l.)
; forårsake
EKSEMPLER
  • volde bry
  • volde skade
SITATER
  • hvem vil Balder bane volde
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 91 1899)
  • jarlen voldte, at Sigrlinn blev ham negtet
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 135 1899)
  • [hun] traf den mand, som havde volt ulykken
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 388)
  • hvem volder hin larm udenfor?
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 134 1873)
  • skal jeg slig bekostning volde?
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 112 1873)
  • prest, du halter jo på foden. Hvad har voldt det?
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 266)
  • slige eventyr duer alligevel ikke! De volder urolige drømme
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 175 1874)
  • om den ting kan ej ordstrid voldes
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 190)
  • et øjeblik endnu, og gengæld er voldt
     (Henrik Ibsen Digte 96 1875)
  • et vindstøds kast har tidtnok voldt at bræen brast
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 37)
  • kystlinjen i det søndre Norge er idelig brudt. Det volder fjældene og elvene
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VIII 1)
  • [prestene] voldte ham og hans venner saamegen skade og fortræd som de kunde
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 55 1882)
  • han havde mest voldt drabet
     (Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 138 1909)
  • det voldte henne en urimelig pine
     (Sigrid Undset Kransen 105 1920)
  • den sorg som hun vilde volde sine forældre
     (Sigrid Undset Kransen 271 1920)
  • det vilde volde ulejlighed
     (Samtiden 1905/3 Bjørnstjerne Bjørnson)
  • dette skolehusspørsmaal havde voldt Søren Rømer de største vanskeligheder
     (Bernt Lie Mot Overmagt 65 1907)
  • den sammenstuvning skruingerne volder, kan dog frembringe blokker og flak
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 369 1897)
  • beruset passager volder bråk
     (Aftenposten 1930/659/4/1)
  • han har allerede i flere år voldt sterke brytninger innen partiet
     (Arbeiderbladet 1934/60/4/1)
  • med de to politiene var det fem mann han hadde voldt døden
     (Per Imerslund Videre i passgang 62 1944)
UTTRYKK
volde seg inn på noen
dialektalt
 trenge seg inn på noen
; ikke la noen i fred
2.1 
fremkalle, bli årsak til noe behagelig, gledelig
SITATER
  • dit venlige brev voldte mig megen glæde
     (Arne Garborg Mogning og manndom II 324 (1895))
  • min forespørgsel voldte ham stor glæde
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 140 1903)
  • du har voldt mig saa livsalig en lyst
     (Henrik Ibsen Samlede verker III 185)