Det Norske Akademis Ordbok

vingeskyte

vingeskyte 
verb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
især i adjektivisk perfektum partisipp
 skyte, treffe, ramme (en fugl) i vingen, slik at den mister evnen til å fly
 | jf. skadeskyte
SITATER
  • vingeskyde en bekkasin
     (Jens Andreas Friis Tilfjelds i ferierne 258 1876)
  • grosserer Werles vingeskudte jagtbytte
     (Henrik Ibsen Vildanden 167 1884)
  • du skal få en rovfugl, som du kan modellere. Jeg skal vingeskyde en til dig
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 159 1899)
  • [hun] krøp sammen som en vingeskudt fugl
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 309)
  • vingeskudte kråker
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 322 1897)
  • ikke engang vingeskyde dig vilde jeg, du skal få fly frit!
     (Anna Munch Psyche 30 1893)
  • vi danset omkring som vingeskutte påfugler
     (Sissel Lange-Nielsen Laokoon 131 1987)
2 
overført, om person, i adjektivisk perfektum partisipp
 
vingeskutt
 skuffet og motløs
SITAT