Det Norske Akademis Ordbok

vindpust

vindpust 
substantiv
MODERAT BOKMÅLet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
pust av vind
; (lite, svakt) vinddrag
SITATER
  • [engens klokker blå] slagne an til ottesang af et vindpust
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 286)
  • et vindpust i sejlet
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 47 1872)
  • asken fyker for et vindpust
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn I 164 1927)
  • intet vindpust og gjennem løvet
     (Herman Wildenvey Filomele 156 1946)
  • et vindpust fører et drag med sig fra heliotropernes bed, en sød lummer parfym
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 114)
  • flaten var speilblank. Tom ventet på en krus, et lite vindpust
     (Ola Bauer Forløperen LBK 1999)
2 
overført
 (svak, mild) påvirkning
SITATER
  • [jeg forakter] Deres ivrige stræben i at opretholde en indbildt authoritet, som det svageste vindpust mægter at kuldkaste
     (Drammens Tidende 26.04.1824/4/1)
  • naar en poetisk rigdom, som den vi eie i vore folkedigtninger, staaer dryssefærdig og daglig udsættes for en ny kulturs vindpust, er det vist paa tide at indbjerge dem
     (Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 292 (1948) Jørgen Moe)
  • [låten] «Years Ahead Hours Behind» er ikke nok til å komme over virus- og mørketidskneika, men et fint og varmt vindpust
     (Fremover 18.11.2020/13)