Det Norske Akademis Ordbok

villgress

villgress 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
viltvoksende gress
SITAT
  • kuen var uvant med å spise villgress, og en dag fant de den død på båsen
     (Aftenposten 1939/308/1/1)
UTTRYKK
komme/trå på villgress
 (etter en gammel forestilling om at man blir fortrollet og forvillet når man trår på en bestemt forhekset gressart)
overført
 gå seg bort
 | jf. villstrå
  • en dag som kongen var ude paa jagt, kom han paa vildgræs i skoven
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke-Eventyr (1871) 69)
  • han har trådt på vildgræs
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 303 1879)
  • hun blev saa liten, saa hjælpeløs som et barn paa vildgræs
     (Chr. Skredsvig Møllerens Søn 267 1912)
  • hver livslære som overser [at personligheten er en enhet av sjel og legeme] fører mennesket på villgress og er moralsk skjev
     (Samtiden 1930/548 Anathon Aall)
2 
ofte spøkefullt
 naturlig gress (til forskjell fra kunstgress)
 | jf. villsnø