Det Norske Akademis Ordbok

verop

verop 
substantiv
ETYMOLOGI
første ledd ve
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 rop, utbrudd som er uttrykk for smerte, sorg eller klage
; klagerop
 | jf. ve
SITATER
  • det første veropet er nå over. Men se, det kommer enda to etter dette
     (Åp 9,12)
  • vidt hen blev sagnet baaret om Melusines kval og nød, ved hendes veraab saaret blev mangt et bryst i glædens skjød
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 175)
  • foran dem [erobrerne] verop, efter dem ild
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 204)
  • ved aar 820 lyder det i de troværdige Ulster-annaler som et almindeligt veraab: Devastatio regni a gentibus – Rigets herjning af hedningerne!
     (L.J. Vogt Dublin som norsk By 27 1896)
  • verop over dette mystiske skibs plyndringer
     (Øvre Richter Frich Kaperens klør 148 1915)
2 
litterært
 rop, utbrudd som uttrykker forbannelse, fordømmelse, trussel om ulykke og undergang
 | jf. ve
SITATER
  • disse [steinene] under foden forekomme mig som tangenter, der for hvert et trin udtone veraab over tyranniet
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 314)
  • hører da det himlens veraab, jordens suk i mig [profeten], I fyrster, hvem retfærdighed er afsky
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 279)
  • hvi ryster millionernes veraab dig [tyrannen] nu?
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 286)