vegelsinn
substantiv
UTTALE[ve:`g(ə)l-]
ETYMOLOGI
jf. dansk vægelsind; første ledd til eldre dansk hvegel 'vaklende, ustadig', til norrønt hvika 'vakle,
vingle; være usikker'
BETYDNING OG BRUK
ustadig, skiftende sinn
; lunefullhet
SITAT
-
han [var] villig til at bære skammen for hendes vægelsind og ulydighet