vedtagelse substantiv BØYNINGen genus maskulinum ubestemt artikkel en UTTALE[ve:´-], [ve:´d-] ETYMOLOGI verbalsubstantiv til vedtage, eldre form av vedta, avledet med suffikset -else BETYDNING OG BRUK nå sjelden det å vedta(s) ; vedtak SITATER vedtagelsen af mit forslag (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 150) forelægge dem loven til vedtagelse (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 281)
