Det Norske Akademis Ordbok

vågsom

vågsom 
adjektiv
BØYNINGvågsomt, vågsomme
UTTALE[vå:`gsåm]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av våge med suffikset -som
BETYDNING OG BRUK
1 
mest dialektalt, om person, levende vesen
 som trosser farer, tar risiko
; vågal
; dristig
; uredd
SITATER
  • foreldet
     
    [Petter Dass har] flere germanismer, som, endog for den tid, ere vel vovsomme
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker IV 215)
  • [ulveflokken] var blit mere og mere glupsk og vaagsom av sig
     (Aase Kristofersen Lommen skrek 77 1920)
  • bygdas vågsomste og dyktigste brøtningskar
     (Mikkjel Fønhus Raudalsdansen 79 1924)
  • fra dette vesle gruvesamfunnet [dvs. Ny-Ålesund] … var det de startet, de vågsomme mennene som utforsket en av jordens siste hvite flekker
     (Liv Balstad Nord for det øde hav 62 1955)
2 
mest dialektalt, om handling, foretak e.l.
 som er forbundet med stor fare eller risiko
; vågal
; dristig
; risikabel
SITATER
  • foreldet
     
    det er vovsomt værk du pønser på; agt dig, bonde!
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 118)
  • der er vogsomt at lege med elefanter
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 198)
  • det kunde synes vovsomt af mig at give mig ikast med Haakon Jarl
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 123 1899)
  • [han] tog paa sig de vaagsomste akkorder
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 5 1904)
  • foreldet
     
    du glædes ikke uden daad og vovsomt liv i sol og graad
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 141)
  • vi er på fiskerens vågsomme vej
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 126)
  • foreldet
     
    vi lever vovsomt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 136)
  • det var nå vågsamt av henne å si det
     (Ove Arthur Ansteinsson Svartskogen 159 1913)
  • vaagsomt og farlig spil
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 44 1915)
  • var det ikke vaagsamt at bli glad i en jente, som var av en anden stand
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 46 1919)
  • det kunde være fare for et lite ras. Men tjenestfolkene og andre hadde trøstet hende med, at det var ikke vaagsamt
     (Peter Egge Inde i Fjordene 356 1920)
  • foreldet
     
    denne reisen sydover med hende her ombord – den kunde nok bli vovsom
     (Sigrid Undset Husfrue 245 1921)
  • en vaagsom spekulation
     (Hans E. Kinck Ungt folk 123 1924)
  • naturligvis var det nok vaagsomt av ham at lægge ned al sin eng uten sikkerhet for flere dagers tørk
     (Knut Hamsun Landstrykere II 209 1927)
  • mannfolkene … var borte – på fangst, på vågsomme ferder der jeg ikke fikk være med
     (Bente Pedersen Harpunsønnene LBK 2001)