Det Norske Akademis Ordbok

vågelig

vågelig 
adjektiv
BØYNINGvågelig
UTTALE[vå:`g(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av våge med suffikset -lig; jf. dansk form vovelig; se også vovelig
BETYDNING OG BRUK
som er forbundet med fare eller risiko
; farlig
; risikabel
; vågal
SITATER
  • I frister et voveligt spil
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 121 1874)
  • vi lever voveligt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 136)
  • dengang var det lidt voveligere at være Eders ven end nu
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 161)
  • et vaageligt foretagende
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 277 1882)
  • vi forstod jo fuldt vel, at det var et vaageligt verk
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 218 1903)
  • det har staat som saa vaagelig for ham
     (Gabriel Scott Kilden 182 1918)
  • det var vovelig at lite paa Olav
     (Sigrid Undset Kransen 222 1920)
  • glem denne vågelige ferden
     (Herman Wildenvey Filomele 157 1946)
  • mange ting skal klaffe før du kan høste suksess i så vågelig et spill
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre LBK 1986)