Det Norske Akademis Ordbok

utsvevende

utsvevende 
adjektiv
ETYMOLOGI
presens partisipp av foreldet utsveve
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, om fremstilling, fremføring e.l.
 som glir ut
; utflytende
SITATER
  • orientens naturforgudelse, der snart udartede til en outreret, udsvævende symbolik
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 74)
  • utsvevende syrerock med lange soloer
     (Jan Kjærstad Kongen av Europa LBK 2005)
2 
spøkefullt, om arbeid, oppgave
 som er av stort omfang
; vidløftig
SITAT
3 
om person
 som fører et liv med rangel og (især) seksuelle utskeielser
 | jf. lettlivet
SITATER
  • [han er] næsten en dranker. Udsvævende er han vist også
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 368)
  • det var denne udsvævende Relling, som fik mig til det
     (Henrik Ibsen Vildanden 229 1884)
  • de maa syns i pensionatet, jeg er en fælt utsvævende dame
     (Sigrid Undset Vaaren 79 1914)
  • [en] formue, som hennes utsvevende far og bestefar ikke hadde klart å få gjort kål på
     (Alf B. Bryn Peter van Heeren mottar opdrag av enhver art 91 1938)
3.1 
om liv, oppførsel
 som består i rangel og (især) seksuelle utskeielser
EKSEMPEL
  • føre et utsvevende liv
SITAT
  • [kunstnere] som lever utsvevende liv, med mye drikke og atskillig ureglementert erotikk
     (Tore Rem Sin egen herre 531 2009)