Det Norske Akademis Ordbok

utsvevende

utsvevende 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
presens partisipp av foreldet utsveve
BETYDNING OG BRUK
litterært, om fremstilling, fremføring e.l.
 som glir ut
; utflytende
SITATER
  • orientens naturforgudelse, der snart udartede til en outreret, udsvævende symbolik
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 74)
  • utsvevende syrerock med lange soloer
     (Jan Kjærstad Kongen av Europa LBK 2005)
spøkefullt, om arbeid, oppgave
 som er av stort omfang
SITAT
om person
 som fører et liv med rangel og (især) seksuelle utskeielser
 | jf. lettlivet
SITATER
  • [han er] næsten en dranker. Udsvævende er han vist også
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 368)
  • det var denne udsvævende Relling, som fik mig til det
     (Henrik Ibsen Vildanden 229 1884)
  • de maa syns i pensionatet, jeg er en fælt utsvævende dame
     (Sigrid Undset Vaaren 79 1914)
  • [en] formue, som hennes utsvevende far og bestefar ikke hadde klart å få gjort kål på
3.1 
om liv, oppførsel
 som består i rangel og (især) seksuelle utskeielser
EKSEMPEL
  • føre et utsvevende liv
SITAT
  • [kunstnere] som lever utsvevende liv, med mye drikke og atskillig ureglementert erotikk
     (Tore Rem Sin egen herre 531 2009)