Det Norske Akademis Ordbok

utslukke

utslukke 
verb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
foreldet
 få (ild, varme, noe brennende) til å gå ut
; slukke ut (lys, flamme e.l.)
1.1 
i passiv
 slukne helt
; gå ut
; slukkes
2 
litterært, mest i adjektivisk perfektum partisipp
 få (lys av sol, stjerne e.l.) til helt å forsvinne
; slukke ut
3 
overført
 få til å falme, visne, forsvinne
3.1 
få (glans, liv i blikk, ansikt) til helt å forsvinne
3.2 
kue (lidenskap, tanke)
3.2.1 
i adjektivisk perfektum partisipp
 nedstemt og oppgitt
; apatisk
1 
foreldet
 få (ild, varme, noe brennende) til å gå ut
; slukke ut (lys, flamme e.l.)
SITATER
  • udslukke den rygende tande
     (Matt 12,20 eldre oversettelse; 2011: slukke en rykende veke)
  • udslukket arne
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 90)
  • overført
     
    udslukt er sejerens høie offerild
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 254)
  • overført
     
    kjærlighedens ild udslukkes
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 401)
1.1 
i passiv
 slukne helt
; gå ut
; slukkes
SITATER
  • [den ugudeliges] lampe [skal] utslukkes over ham
     (Job 18,6; 2011: lampen slukner for ham)
  • [ilden] skal fortære Jerusalems paladser og ikke udslukkes
     (Jer 17,27; 2011: den skal ikke slukne)
2 
litterært, mest i adjektivisk perfektum partisipp
 få (lys av sol, stjerne e.l.) til helt å forsvinne
; slukke ut
SITATER
  • længst udslukte stjerner
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 13)
  • nu udslukkes ogsaa ildskyen derhenne i sydvest
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 151 1858)
  • overført
     
    [han] gjemte [med hånden] de utslukte øinene
     (Sigrid Undset Korset 373 1922)
     | blinde
3 
overført
 få til å falme, visne, forsvinne
SITATER
3.1 
få (glans, liv i blikk, ansikt) til helt å forsvinne
SITATER
  • udsluk dit øie da Stella!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 41)
  • jeg ser dem med dødningeben sig smykke, stirre mod udslukte øine
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter I 76 1917)
  • øinene er blitt så røde og utslukt
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 214 1929)
  • med et udslukt blik saa han ind i stuen
     (Amalie Skram Samlede Værker II 426)
  • hendes utslukte gustne ansikt
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden III 44)
3.2 
kue (lidenskap, tanke)
SITATER
  • utslukk ikke Ånden
     (1 Tess 5,19; 2011: slukk ikke)
  • [min vrede] skal brænde og ikke udslukkes
     (Jer 7,20 eldre oversettelse; 2011: ikke slukne)
3.2.1 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
utslukket
 nedstemt og oppgitt
; apatisk
SITAT