Det Norske Akademis Ordbok

utpreget

utpreget 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLutpregede
flertall
utpregede
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av utprege
BETYDNING OG BRUK
1 
særpreget
; markert
; tydelig
SITATER
  • [det var] en riktig til hjertet gaaende gemytsmusik med klar udpræget melodi
     (Halfdan Kjerulfs dagbøker for årene 1833, 1840, 1850, 1851 70)
  • vise sin smukke udprægede person paa kommandobrettet som chef
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 225 1886)
  • stærke og udprægede personligheder
     (Ringeren 1899/206)
  • faldet i dalbunden var temmelig udpræget
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 191 1903)
  • han eiet som skribent en lett penn og en utpreget formfølelse
     (Dagbladet 1933/275/3/6)
  • Wagner med sin utpregede kromatikk modulerte med den største letthet til hvilken som helst toneart
     (Børre Qvamme Musikk 33 1944)
  • en svært utpreget, krum nese
     (Stig Holmås Kondoren 158 1994)
1.1 
typisk
SITATER
  • utpregede kornland
     (Dagbladet 1931/133/3/1)
  • et utpreget industriområde
     (Aftenposten 1933/246/5/3)
  • så utpreget en stilopera som «Figaro» er
     (Aftenposten 1938/411/6/4)
  • også Gina Oselio og Ellen Gulbranson, som ikke var utpregede romansesangere, hadde Kjerulfs sanger på sine programmer
     (Børre Qvamme Halfdan Kjerulf og hans tid 198 1998)
  • Descartes og Spinoza [er] utpregete rasjonalister
     (Jostein Gaarder Sofies verden 254 1991)
1.2 
svært høy
; særlig
EKSEMPEL
  • i utpreget grad
SITATER
  • en utpreget respekt for murmestere
     (Dagbladet 1934/71/7/4)
  • [Elin] hadde en utpreget rettferdighetssans
     (Trude Marstein Elin og Hans LBK 2002)
2 
som adverb
 i høy grad
; sterkt
SITATER
  • jeg er desværre ikke nogen udpræget religiøs mand
     (Henrik Ibsen Samlede verker VIII 207)
  • som militær tok han en utpreget nasjonal linje
     (Tidens Tegn 1938/262/4/2)
  • Arne Walberg var rundt femti år, med en utpreget mager kroppsbygning
     (Eystein Hanssen Triangel LBK 2012)