Det Norske Akademis Ordbok

utgjøre

utgjøre 
verb
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
jf. dansk udgøre, svensk utgöra; se også utgjort
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 avgjøre
; klargjøre
2 
foreldet
 utbetale
3 
danne
; være
; representere
SITATER
  • [disse folk] udgjør en vigtig klasse
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 307)
  • de samme principer som udgjøre blodet og marven i vor konstitution
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 46)
  • hvem er det, som udgør flertallet af beboerne i et land?
     (Henrik Ibsen En folkefiende 155 1882)
  • det er et spørgsmaal, om ikke Bergens stift maa udgjøre et eget distrikt
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 109)
  • det had til yderligheder, som udgjør et hovedtræk i vor folkecharakteer
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 238)
  • [politikerne] udgjør en race for sig
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 186)
  • de utgjorde hverandre omtrent ved dette arbeide
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 221 1917)
     | utfylte
  • mange små historier som til sammen utgjorde en ny og større historie
     (Vigdis Hjorth Leve posthornet! LBK 2012)
3.1 
beløpe seg til
SITAT