Det Norske Akademis Ordbok

utgift

utgift 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; utgiften, utgifter
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
utgiften
ubestemt form flertall
utgifter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[u:`tjift]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk ūtgift
BETYDNING OG BRUK
beløp som (må) betales (især av regelmessig karakter og i forbindelse med drift av husholdning, virksomhet e.l.)
 | til forskjell fra inntekt
SITATER
  • for min uleilighed og udgifter udenfor retten 5 spd.
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,5 361)
  • slige udgifter bogfører jeg aldrig
     (Henrik Ibsen Vildanden 31 1884)
  • samfundet skulde «bebyrdes» med en udgivt af 30 sp.
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 235)
  • sidde i store udgifter
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 131)
  • ved selskaber ænsede hun ingen udgift
     (Alexander L. Kielland Fortuna 214 1884)
  • han hadde meget med biskopens indtægter og utgifter at gjøre
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 131 1925)
  • de maa spare mere, for de har saa mange utgifter
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,1 9)
  • umaadelige udgifter til forsvarsvæsenet
     (Samtiden 1905/290 Chr.L. Lange)
  • [de] knuste kopper og tallerkner og satte os i utgifter
     (Sigurd Hoel Syndere i sommersol 17 1927)
  • en flåte med fruktskip, som alle lå i opplag, og altså bare representerte utgifter
     (Dag Solstad Medaljens forside 257 1990)