uråd - Det Norske Akademis ordbok

uråd

substantiv

BØYNINGet

ETYMOLOGI

av norrønt úráð 'skadelig råd, misgjerning'

BETYDNING OG BRUK

foreldet

ufornuftig, uheldig råd, påfunn (for å komme ut av knipe, vanskelighet)

SITATER

det var det værste uraad hun kunde funnet paa

(Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 18 1925)
en dag, … tog de [to guttene] sig det uraad for at stige ind gjennem vinduet til storstuen

(Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 109 1896)

1.1

sjelden

(tilstand av) tvil og usikkerhet

; rådløshet

SITAT

[hun] var stedt i stor angst og uraad

(Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 32 1909)

vanskelig, farlig situasjon

; knipe

; vanskelighet

UTTRYKK

råd for uråd

råd for å komme ut av en vanskelig situasjon

jf. tittelen på visen

Raad for uraad

(J.S. Welhaven 1849)
i nød flyder ofte raad af uraad

(Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 120)
han maatte have en tanke om, at der var uraad paafærde

(Kristian Elster Samlede Skrifter II 183)
enhver fjelddal har sit bygdegeni, med raad for al verdens uraad

(Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 372 1904)

ane/merke uråd

ane, merke ulykke, fare (som truer i det skjulte)

hvilke øjne de gjøre! Pigerne mærke uraad

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 246)
uraad bag de præsters ivrighed jeg ante

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 442)
alle ante uråd

(Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 192)
[fisken] var for sky, aned uraad

(Carl Theodor Caspari Vildren 185 1905)

være uråd

være umulig

uråd at skjelne, hvor mange der var

(Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 247)
det [var] næsten uraad at komme den forsigtige sælhund paa hold

(Otto Sverdrup Nyt Land I 26 1903)
det var uraad at bruke slæder

(Sigrid Undset Husfrue 28 1921)
overflod på fôr som det er uråd å selge

(Aftenposten 1932/525/8/7)