Det Norske Akademis Ordbok

urimelig

urimelig 
adjektiv
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[uri:´m(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av rimelig
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
om fremstilling e.l.
 som ikke kan stemme med virkeligheten, med faktiske forhold
; usannsynlig
; lite troverdig
2 
om person
 som forlanger altfor mye av andre
; umedgjørlig
2.1 
om oppførsel
 hard
; stri
3 
som ikke står i forhold til det som er nødvendig, ønskelig, vanlig
; lite forståelig
; overdreven
3.1 
om pengesum
 høy
4 
som gradsadverb
 umåtelig
; usannsynlig
; utrolig
1 
om fremstilling e.l.
 som ikke kan stemme med virkeligheten, med faktiske forhold
; usannsynlig
; lite troverdig
EKSEMPEL
  • en urimelig forklaring, hypotese
SITATER
  • det snak om lighed, nogle føre, … er jo urimeligst af alt
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 376)
  • intet [er] saa urimeligt, … som en forelsket patriot
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 316)
     | selvmotsigende
  • jeg finder dette urimeligere, end om du havde domkirken i Rotterdams storhed
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 421)
  • denne mening er vistnok urimelig
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 3 1865)
  • [dette syntes] ham selv bra urimelige tanker
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 93 1925)
  • urimelige ammestue-fortællinger
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 345 1873)
  • de urimeligste rygter flagrede
     (Alexander L. Kielland Fortuna 248 1884)
  • et gammelt og ikke saa urimeligt sagn
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 2 1900)
  • urimelige påstander om at Nansen profiterte økonomisk på de to jordbruksstasjonene
     (Carl Emil Vogt Fridtjof Nansen LBK 2011)
2 
om person
 som forlanger altfor mye av andre
; umedgjørlig
SITATER
  • hvor du er urimelig og utaknemmelig!
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 167 1879)
  • jeg har været en urimelig herre mod jer
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 91 1872)
  • han var ingen urimelig mand
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 43 1919)
2.1 
om oppførsel
 hard
; stri
SITAT
  • [hennes] onde og urimelige færd mot ham
     (Sigrid Undset Husfrue 395 1921)
3 
som ikke står i forhold til det som er nødvendig, ønskelig, vanlig
; lite forståelig
; overdreven
EKSEMPLER
  • en urimelig reaksjon
  • en urimelig straff
  • et urimelig krav
SITATER
  • [hun] var indtullet i en så urimelig mængde tørklæder
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 385)
  • en aagerkarl defineres som den som benytter sig av sin næstes pengenød til urimelig vinding
     (Hans E. Kinck Rormanden overbord 162 1920)
  • hun tok dette med børnene urimelig tungt
     (Sigrid Undset Kransen 5 1920)
  • hun graat over saa rent urimelige ting
     (Sigrid Undset Husfrue 106 1921)
  • selv overfor voksne personer vilde en slik straff være urimelig hård
     (Tidens Tegn 1934/126/2/7)
  • på kveldene er det et ekko i gatene av urimelig fyll. Sinnene er flyttet ut av leie
     (Aksel Sandemose Alice Atkinson og hennes elskere 136 1949)
  • en urimelig evne til å ta ting alvorlig og bokstavelig
     (Verdens Gang 1951/16/5/3 Aksel Sandemose)
  • en urimelig forventing å leve opp til
     (Finn Carling Gjensyn fra en fremtid LBK 1988)
3.1 
om pengesum
 høy
SITAT
  • hvis det ikke var en for urimelig sum vilde det lønne sig
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 147 1917)
4 
som gradsadverb
 umåtelig
; usannsynlig
; utrolig
SITATER