Det Norske Akademis Ordbok

uforstående

uforstående 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet med suffikset u- av presens partisipp av forstå
BETYDNING OG BRUK
1 
som ikke (helt ut) forstår, oppfatter noe
SITAT
  • oversætterne er desværre altfor ofte noget uforstaaende
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 416)
2 
som ikke (straks) forstår ytring, situasjon e.l. (og derfor misoppfatter, er i villrede)
; desorientert
SITATER
  • professor Rubek: «Sørger du ikke over ham, Irene?» – Irene (uforstående): «Hvem skulde jeg sørge over?»
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 58 1899)
  • de saa uforstaaende op
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 218 1919)
  • [de] stilte seg uforstående til det voldsomme utbruddet fra den fredsæle Marius
     (Terje Stigen Monolitten LBK 1988)
  • Victor ser uforstående ut
     (Yvonne C. Kuhn Det er trikken i ditt liv 44 2004)
3 
som ikke har eller viser (anerkjennende, sympatisk) forståelse (for noe(n))
; fjern
; kjølig
SITATER
  • det uforstående og illiberale syn på samtidens første talenter, der er et så fremtrædende træk hos [Richard] Wagner
     (Edvard Grieg Artikler og taler 127)
  • den skjønliterære forfatterforening øver … fremdeles en … virksomhed for at hævde forfatternes rettigheder … overfor et ofte uforstaaende kirkedepartement
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider IV 418 1917)
  • læger og tannlæger [står] ofte uforstående overfor hverandre
     (Dagbladet 1934/134/3/4)