Det Norske Akademis Ordbok

uformuende

uformuende 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av formuende
BETYDNING OG BRUK
litterært, foreldet
 uten evne
; evneløs
; hjelpeløs
SITAT
  • [disse menneskene] ere uformuende til at forstaa og vurdere en kvinde som hende
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 241)
litterært
 uten formue
; ubemidlet
SITAT
  • det være langt fra mig at ville forgribe mig på fremmed ejendom, – og aller mindst på en uformuende oldings
     (Henrik Ibsen Vildanden 227 1884)