Det Norske Akademis Ordbok

ufjelg

ufjelg 
adjektiv
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av fjelg
BETYDNING OG BRUK
1 
mest dialektalt
 uflidd
; lurvete
; sjuskete
; lite tiltalende
SITATER
  • [hagen var] litt styg, litt ufjælg
     (Johannes Thrap-Meyer Egoister 126 1927)
  • huh, slikt ufjælgt musk her seg ind
     (Hans E. Kinck Driftekaren 181 1908)
  • [en] ufjelg fyr
     (Aftenposten 1931/25/4/3)
  • denne ufjelge agitasjon
     (Morgenbladet 1932/27/4/2)
  • ufjelge manøvrer
     (Morgenbladet 1932/493/4/2)
  • han ville ikke at … moren skulle se ham i den tilstand han nå var i, fillet og ufjelg
     (Hans Børli Smykket fra slagmarken 127 1992)
  • guttene er digre og overvektige og ufjelge og mislykka
     (Vigdis Hjorth Arv og miljø 244 2016)
2 
mest dialektalt
 utrivelig
; uhyggelig
; nifs
SITATER
  • [det var] kaldt og ufjælgt i huset
     (Ole Edvart Rølvaag Peder Seier 192 1928)
  • et ufjælgt og ufyselig sted
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 186 1923)
  • begravelsen krydde af ufjælge tegn
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 118 1916)
  • [skattene] kan være ufjælge mangen gang nu for den som sidder og suer på en liden pension
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 77 1923)