Det Norske Akademis Ordbok

uetterrettelig

uetterrettelig 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[uetəre´t:(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av etterrettelig
BETYDNING OG BRUK
1 
om person
 upålitelig, løs (særlig når det gjelder meddelelse, opplysning e.l.)
SITATER
  • uefterrettelige slubberter
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 119 1865)
  • det er ellers slet ikke min vane at være en uefterrettelig korrespondent
     (Alexander L. Kielland Brev 1869−1906 I 239)
  • han er ialfald uefterrettelig, det kan jeg sige dig
     (Anna Munch Psyche 20 1893)
  • barnets mor var notorisk uetterrettelig og ville gi fra seg foreldreretten
     (Jorun Thørring Tarantellen LBK 2007)
2 
om redegjørelse, påstand, meddelelse e.l.
 som man ikke kan rette seg etter eller stole på
; som ikke stemmer (helt) med det faktiske forhold
; misvisende
; falsk
SITATER
  • [Welhaven holdt] en mageløs uefterrettelig philippik imod den musikalske kunst
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1831–1847 259)
     | straffepreken, jf. filippika
  • var det ikke Ekdal, som optog kortet over strækningerne, – dette uefterrettelige kort?
     (Henrik Ibsen Vildanden 29 1884)
  • denne kritiske påstand er grundløs og uefterrettelig
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug VII 1883)
     | fra forfatters fortale