Det Norske Akademis Ordbok

ueffen

ueffen 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLueffent, uefne
nøytrum
ueffent
flertall
uefne
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[u:`ef(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av effen
BETYDNING OG BRUK
1 
matematikk, foreldet, om tall
 ulike
; odde
; ikke effen
 | motsatt effen
EKSEMPEL
  • efne og uefne tall
SITAT
  • Gjertz tog … nogle penge op af lommen og lod Rasch eller mig sige om tallet var effent eller ueffent
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 233)
2 
UTTRYKK
ikke ueffen
slett ikke verst
; temmelig bra
  • [han hadde ikke] truffet saa ueffent til enda
     (Jonas Lie Gaa paa! 153 1882)
  • [hesten] var ikke saa ueffen
     (Hans Aanrud Fortællinger I 74 1923)
  • Tønnes var [ikke] noen ueffen lærer
     (Gabriel Scott Skipper Terkelsens levnetsløp 25 1935)
  • et ikke helt ueffent skuespill om penger
     (A.H. Winsnes Det norske Selskab 162 1924)
  • Kjell Bjarnes idé var slett ikke ueffen
     (Ingvar Ambjørnsen Elling. Samlebind 526)