uavhendelig
adjektiv
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[uavhe´nd(ə)li]
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av avhendelig
BETYDNING OG BRUK
litterært
som ikke kan avhendes
; som man ikke kan gi slipp på
| jf. ufortapelig, umistelig
SITATER
-
Kongeriget Norge er et frit, selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt rige(Grunnloven § 1)
-
rive sig løs fra det, som uafhændelig er gåt i arv fra slægt til slægt
-
den personlige frihet, som vi regner som et såkalt «uavhendelig rettsgode»(Stortingsforhandlinger 1945–46/nr. 8/Forhandlinger i Odelstinget/35)
-
hos alle tre [dvs. Grotius, Pufendorf og Kant] er det individets uavhendelige frihet eller – om man vil – integritet som er det fremste hensyn