Det Norske Akademis Ordbok

uanstendighet

uanstendighet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av uanstendig med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være uanstendig
; usømmelighet
SITATER
  • «De er allerede langt inde paa uanstændighedens vei.»
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 111 1914)
  • [under greske festmåltider] optraadte sangere, harpespillere og specielle danserinder, som var berømte for sin skjønhet, sin ynde og – sin uanstændighet
     (Kitty Wentzel og Øvre Richter Frich Bordets glæder 24 1925)
2 
uanstendig handling eller ytring
; usømmelighet
SITATER
  • Kiki … avleverte en saftig uanstendighet
     (Erna Holmboe Bang Det hendte i Paris 46 1951)
  • en himmelropende uanstendighet av et ord
     (Johan Borgen Lillelord 138 1955)
  • menn og gifte damer får også lov til å kikke på de groteske uanstendighetene i enkelte av soveværelsene [i Pompei]
     (Børre Qvamme Italia 111 1955)
  • hun tror det er en uanstendighet jeg vil ha henne med på
     (Stig Sæterbakken Siamesisk 151 1997)