Det Norske Akademis Ordbok

tylle

tylle 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLtyllet, tyllet, tylling
preteritum
tyllet
perfektum partisipp
tyllet
verbalsubstantiv
tylling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ty`l:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av uviss opprinnelse; jf. svensk tvilna 'helle drikk, væske på flaske, fat e.l.'
BETYDNING OG BRUK
foreldet, unntatt i uttrykk
 helle (væske) i noe(n)
SITATER
  • [vi] opkastede den vamle sjelemelk, som præsterne og mødrene os vilde tylle ind
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,2 302)
  • [slangen] spandt sig voxende omkring alle jordens hjerter, suged ud dem, og sin egen gift tylled i de tomme
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 320)
UTTRYKK
tylle i seg
mest muntlig
 helle i seg, drikke fort (og i store mengder)
  • alt det fordømte tynde thevand, som han går og tyller i sig
     (Henrik Ibsen En folkefiende 19 1882)
  • jf.
     
    lad andre saa tylle alt skval de vil
     (Kristofer Randers Unge Sange 26 1885)
  • overført
     
    udlevede, elendige fyrer, som tyller i os al deres motbydelige hypokondri
     (Arne Garborg Trætte Mænd 243 1891)
  • han hadde tyllet i sig et ølglas med whisky
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 366)
  • tylle i sig mineralvand
     (Johan Falkberget Bør Børson jr. 43 1920)
  • før klokken ti hadde han tyllet i seg 24 kopper kaffe
     (Carl Emil Vogt Fridtjof Nansen LBK 2011)