Det Norske Akademis Ordbok

tvette

tvette 
verb
BØYNINGtvettet, tvettet, tvetting
UTTALE[tve`t:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt þvætta; jf. også toe
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller arkaiserende, bibelspråk
 vaske
SITATER
  • [Laban] kom med vann … til å tvette føttene i
     (1 Mos 24,32; 2011: vann så han og de som var med ham, kunne vaske føttene)
  • tvett eder, rens eder, ta eders onde gjerninger bort fra mine [Herrens] øine
     (Jes 1,16; 2011: vask dere)
  • de [de troende] har tvettet sine kjortler og gjort dem hvite i Lammets blod
     (Åp 7,14; 2011: vasket sine kapper)
  • stormen tvetter sin sorte lok i bølgernes fraade
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 47)
  • Kristin fandt et haandfat og begyndte at tvætte sig
     (Sigrid Undset Kransen 165 1920)
  • tvætte klær
     (Sigrid Undset Husfrue 129 1921)
2 
overført, bibelspråk, arkaiserende
 renvaske, rense (for urenhet, synd e.l.)
SITATER
  • jeg har et liv at sone og et navn at tvætte
     (Henrik Ibsen Catilina 121 1875)
  • en genfødt ånd, et tvættet sind
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 206)
  • tvæt med jert blod synden i min sanne sag
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 76 1870)
  • jeg har nylig båret jærn for at tvætte mig for den skam at synes at tilhøre Eystein
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 155)
  • jeg kan ikke gaa bort, … før jeg har tvættet mig i hendes øine
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 155 1918)
  • han [ville ikke] høre om syndene som måtte tvettes av før noen kunne stå fram for Gud
     (Atle Næss Østre linje LBK 1994)