tunguser
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; tunguseren, tungusere 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
tunguseren
ubestemt form flertall
tungusere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tuŋgu:´sər]
ETYMOLOGI
via russisk tunguz, kanskje fra jakutisk '(vill)svin' med tanke på dette folkeslagets svinehold; jf. tysk Tunguse, engelsk tungus
BETYDNING OG BRUK
person som tilhører et mongolsk folk som lever i spredte
grupper i det nordøstlige Asia
SITAT
-
sirjäner, voguler …, ostjaker, mantschuer, jakuter, korjaker, tunguser ... Du hører jo ikke på mig! Du er en ren flane!