Det Norske Akademis Ordbok

trygle

trygle 
verb
BØYNINGtryglet, tryglet, trygling
UTTALE[try`glə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk truggelen 'betle, bedra'
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 tigge
; betle
2 
ofte etterfulgt av om
 ydmykt, inderlig, inntrengende be, bønnfalle (om)
; tigge
SITATER
  • du trygler tilgivelse
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 253)
  • jeg fik ham tryglet ned til hjørnet
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VIII 502)
     | beveget ham ned til hjørnet ved å bønnfalle ham
  • I har ikke nødig at trygle så tyndt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 43)
  • hun bønfalder og trygler for sine små børns skyld
     (Henrik Ibsen Samlede verker VIII 371)
  • det var Beate, som tigged og trygled mig om at flytte her ud
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 135 1886)
  • blev de myke og tryglet om naade skulde hun være saa snil
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 82 1915)
  • trygle og be hende vilde han
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden III 40)
  • han visste ikke selv, hvorfor han skulde trygle som om han bad for sit liv
     (Sigrid Undset Korset 116 1922)
  • hun hadde stormet og tryglet denne manden
     (Sigrid Undset Kransen 261 1920)
  • [han ble] tryglende blid
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn I 16 1927)
  • de nesten tryglende øyekastene
     (Fredrik Skagen Kortslutning 155 1981)
  • han hadde begynt å gråte, hadde tryglet og bedt
     (Ketil Bjørnstad Fall LBK 1999)
  • jeg trygler om at du hører på meg denne gangen
     (Thorvald Steen Kamelskyer LBK 2004)