trollmann - Det Norske Akademis ordbok

trollmann

substantiv

MODERAT BOKMÅLen

genus

maskulinum

ubestemt artikkel

FULL BOKMÅLSNORM

BETYDNING OG BRUK

sjelden, i folketro

mannlig troll

; trollgubbe

i folketro

trollkyndig mann

; mann som øver trolldom

| jf. signekall

EKSEMPEL

SITATER

med troldmand og med spaamand har offerpræsten pagt

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,2 183)
en mængde seidmænd og troldmænd mødte i Tønsberg

(Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 258 1899)
forresten tror jeg heller jeg vil være en farlig trollmann eller negerprest, og ingen dumme lekser vil jeg lære

(Arnulf Øverland Sverdet bak døren 86 1956)

2.1

overført

mann som kan utføre det utrolige, noe som synes ugjørlig

EKSEMPEL

SITATER

du maa være en troldmand, fremmede! Hvad der i tre aar ikke er lykkedes mig, har du opnaaet

(Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 126)
en musikalsk trollmann paa over de 70

(Nationen 1933/45/2/5)
[han] spilte spiss på skolelaget, [var] en trollmann med ballen

(Christian Borch Ramis vei LBK 2005)
for Skiforbundet er landslagssjefen blitt den reneste trollmannen

(Aftenposten 03.01.2013/1/58)

2.2

i fiksjonsunivers eller barnekultur

trollkyndig, mannlig figur

SITAT