Det Norske Akademis Ordbok

trive

trive 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLtrev, trevet, triving
preteritum
trev
perfektum partisipp
trevet
verbalsubstantiv
triving
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tri:`və]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt þrífa
BETYDNING OG BRUK
1 
mest dialektalt
 (raskt, besluttsomt) ta, gripe fatt i
; rive til seg
SITATER
  • han trev i forbifarten bogen fra Signes hånd
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 377)
  • [hun] trev hende ved armen
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 454)
  • han trev sin hat og ilte mod døren
     (Amalie Skram Samlede Værker II 407)
  • [han] trev en mand i akslen og skaket ham
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 35 1915)
  • han triver snøre og pilk i bislaget
     (Gabriel Scott Kilden 14 1918)
  • han treiv børsa
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 82 1919)
  • i næste nu triver han [dolken] og søker ind paa den anden
     (Sigrid Undset Korset 96 1922)
  • [han] trev bøtten, saa kalvedrikket flømmed over gulvet
     (Hans Aanrud Fortællinger I 119 1923)
  • han triver tøyet sitt fra knaggen
     (Cora Sandel Kranes konditori 198 1945)
  • nede i gangen trev han et slukningsapparat og tvang seg opp trappen igjen til brannstedet
     (Liv Balstad Nord for det øde hav 264 1955)
UTTRYKK
trive etter
 | trive til
ta, gripe etter
  • [han] trev efter nyt tag [i tauet]
     (Hans E. Kinck Flaggermus-vinger 103 1895)
  • [de] trev til lurker
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 65 1919)
  • veene bare varte og varte, Linda trev etter masken med lystgass, inhalerte grådig
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 2 324 2009)
trive tak i
ta, gripe tak i
  • [han] trev … tak i fælden
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 62)
  • hun kan plutselig trive tak i jakkeslaget ditt for ikke å falle
     (Tor Ulven Avløsning 110 1993)
1.1 
rive, rykke (vekk)
SITATER
  • da trev han kjæden af sin hals
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 160)
  • kærringen skal skrige og rømme af huset, … trive ungerne med!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 196)
  • han trev sig i fortvivlelse med begge hænder i haaret
     (Alexander L. Kielland Fortuna 299 1884)
     | rev seg
  • hun trev veninden ind til sig i et favntag
     (Gabriel Finne To Damer 74 1891)
  • [han] trev [stoltrekket] foragtelig tilside
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 231)
  • han triver opp døra på den idiotisk parkerte bilen
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren 24 1985)
2 
mest dialektalt
 kaste
; slenge
; hive
SITATER
  • [han] rev op lyng og mose, trev det fra sig, vred sine hænder og gråt
     (Jacob Hilditch Nye fortællinger 18 1909)
  • han trev sig ned i sengen
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 231)