Det Norske Akademis Ordbok

tosse

Likt stavede oppslagsord
tosse 
substantiv
BØYNINGen; tossen, tosser
UTTALE[tå`s:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form tosse 'dumt eller svakt begavet menneske'; tilsvarer henholdsvis tuss og tusse
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, nå sjelden
 tåpelig person (mann)
; tosk
SITATER
  • ellers noget nær I ligner tossen, som bekymret er og græder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,1 260)
  • sligt gør mangen sanger frossen, – og så svigter mælet tossen
     (Henrik Ibsen Digte 149 1875)
2 
litterært, nå sjelden
 tåpelig kvinne
; kvinnelig tosk
SITATER
  • jfr. [jomfru] Amalia er ret en tosse
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,1 23)
  • hun tør ikke gaa paa høloftet i mørket selv, den tosse, for hun ved nok, hun en gang er bleven skræmt af nissen
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 5 1879)
  • den søde lille tosse har havt sine fingre i en menneskeskæbne
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 188 1890)
  • hun hadde handlet som en skjøge, som en blind, som en tosse
     (Karsten Alnæs Sabina LBK 1994)