Det Norske Akademis Ordbok

tet

tet 
substantiv
BØYNINGen; teten, teter
UTTALE[te:t]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk tête 'hode'
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet, sjelden
 hode
SITAT
2 
mest i bestemt form
 (plass i) fremste del av en flokk, gruppe i bevegelse
; lederposisjon
EKSEMPLER
  • gå i teten
  • rykke opp i teten
SITATER
  • se hende i têten for en udrykning
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 326)
  • [fotball-laget] Fremad [er] atter i têten, der de hører hjemme
     (Dag Solstad Roman 1987 132 1987)
UTTRYKK
ta teten
 (etter fransk prendre la tête)
1 
idrett
 ta ledelsen
  • han tok teten fra start
  • ta aldri têten uten at du har en mening med det
     (Arne Kvalheim og Leif Torgersen Løping 69 1980)
2 
stille seg, gå i spissen
  • hun havde ta’t teten i den internationale forening «Kvinden for hjemmet og hjemmet for kvinden»
     (Amalie Pettersen Omkring Petters-Pladsen 35 1919)