Det Norske Akademis Ordbok

telefonere

telefonere 
verb
BØYNINGtelefonerte, telefonert, telefonering
UTTALE[teləfone:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk telephonieren, fransk téléphoner; avledet av telefon
BETYDNING OG BRUK
1 
tale, føre samtale i telefon
SITAT
2 
foreta telefonoppringning
; ringe
EKSEMPEL
  • telefonere etter taxi
SITATER
  • hvilken uendelighed af tid og penge vil man med [telefonen] ikke komme til at spare i aarets løb: Landmanden kan telefonere til doktor, dyrlæge, naar nogen i huset er syge … Handelsmanden kan telefonere til landmanden for straks at faa det eller det slags varer og omvendt
     (Nordenfjeldsk Tidende 02.05.1889/2/4)
  • jeg har telefonert til kirkegårdsvergen og forsikret meg om at han overholder sine forpliktelser ved mine foreldres og Kåres grav
     (Sunniva Lye Axelsen Følge meg alle mine dager LBK 2011)
3 
meddele, overbringe pr. telefon
EKSEMPEL
  • telefonere en beskjed til noen
SITATER
  • overført
     
    det blev snekret like ved disse rørene som så telefonerte lyden over i treogseksti
     (Peter Bendow Med egen inngang 187 1933)
  • hans klient hadde telefonert avbud
     (Ebba Haslund Fra mitt Stromboli 68 1991)