Det Norske Akademis Ordbok

syte

syte 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLsytet, sytet, syting
preteritum
sytet
perfektum partisipp
sytet
verbalsubstantiv
syting
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sy:`tə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt sýta; beslektet med substantivet sut
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt, ofte med for
 ha omsorg for
; sørge for
SITAT
  • [det var] hans alderdoms glæde at syte for ættens fremtid og velmagt
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 32 1915)
2 
dialektalt, ofte med for
 være bekymret, urolig for
SITAT
  • jeg skulde ikke syte en eneste time for han Jakop, om jeg hadde skyldfolket mitt her
     (Magnhild Haalke Allis sønn 79 1935)
3 
dialektalt, ofte med for eller med
 grue, kvie seg
SITATER
  • skam dig saa lang en gut du er, at syte for sligt [å gå alene i mørke]
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 167 1879)
  • hun sydet med at gaa langt fra huset
     (Gabriel Scott Jernbyrden (1919) 58 1919)
  • det er ingen, som har andet end godt at si om dig. Hvorfor syter du saa med at dø?
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 208 1919)
4 
klage, især på en klynkende, selvmedlidende måte
SITATER
  • du skal hverken syte eller kyte af milen før kullen er kjølnet, sagde kulbrænderen
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke-Eventyr (1871) 101)
  • syte og sutre
     (Sigrid Undset Husfrue 13 1921)
  • hjælper det at syte og sørge nu da, mener du
     (Sigrid Undset Husfrue 494 1921)
  • [de utførte] sit arbeide, midt i den sure sytingen sin for maverne og gigten
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 108 1915)
  • så sytte hun og var ussel
     (Magnhild Haalke Allis sønn 184 1935)
  • man … hører den sytende stemmen male og male
     (Ebba Haslund Midlertidig stoppested 105 1972)
  • du går for fort! syter Sara
     (Trude Marstein Plutselig høre noen åpne en dør 152 2000)