Det Norske Akademis Ordbok

svenske

Likt stavede oppslagsord
svenske 
substantiv
BØYNINGen; svensken, svensker
UTTALE[sve`nskə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av svensk
BETYDNING OG BRUK
person fra Sverige
; innbygger av Sverige
SITATER
  • det var en svenske som … skulde til Gothenburg
  • kronprinsen hatet dette stykket, som han oppfattet som en harselas over svenskene
     (Ivo de Figueiredo Henrik Ibsen 133 2010)
UTTRYKK
gjøre svenske av seg
 (trolig omdannelse av et tysk verb schwänzen 'drive omkring, skulke', påvirket av substantivet svenske; men jf. også uttrykkene i henholdsvis fransk filer à l'anglaise og engelsk take (a) French leave med samme betydning, som begge inneholder nedsettende hentydninger til nabofolk)
1 
overført
 fordufte
; utebli
; trekke seg tilbake (og være ute av bildet)
  • det hjelper ikke [de venstreorienterte] å få støtte av Kåre Willoch [i skattedebatten]. Han … har nærmest gjort svenske av seg
     (friheten.no 28.12.2009)
2 
til dels spøkefullt
 flytte til Sverige for å arbeide der (og bli svensk statsborger)
  • De kunde … gaa hen og gjøre svenske af Dem, hvis De bare fik Dem betalt
     (Arne Garborg Trætte Mænd 53 1891)
  • [TV-personligheten] Fredrik Skavlan gjør svenske av seg og får sitt eget talkshow på SVT
     (side2.no 15.10.2008)
1.1 
kollektivt
 svenskene
; det svenske folk
EKSEMPEL
  • den gang vi kriget mot svensken
SITATER
  • svensken giver ikke normanden efter i gjæstfrihed
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VIII 605)
  • udsigten over erindringens land blev … hvad svensken kalder «bra litet rolig»
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 254)
  • hun bad ham love sikkert, sikkert at komme igjen, naar der blev fred med svensken
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 152)
sjømannsspråk
 svensk fartøy
om eldre forhold
 svensk mynt eller pengeseddel
om eldre forhold
 norsk-svensk unionsmerke i det norske handelsflagget 1844–98