svatse
verb
BØYNINGsvatset, svatset, svatsing 
preteritum
svatset
perfektum partisipp
svatset
verbalsubstantiv
svatsing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sva`tsə]
ETYMOLOGI
fra tysk schwatzen 'skravle'; jf. dansk form svadse, av samme opprinnelse
BETYDNING OG BRUK
foreldet
skravle
; prate
SITATER
-
ikke engang i sproget [i Gjest Baardsens selvbiografi] er der noget eiendommeligt; det er mig for glat, poleret, for kunstig-svadsende(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 138 (1835) Jørgen Moe)
-
man skal … ikke som de slette skuespildigtere svadse i det lange og brede uden at lade handlinger i umiddelbar livsfriskhed skride over scenen(Drammens Tidende 02.02.1851/1/1 Aasmund Olavsson Vinje)