Det Norske Akademis Ordbok

sutenere

sutenere 
verb
BØYNINGsutenerte, sutenert, sutenering
UTTALE[sutəne:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk soutenir 'holde oppe, (under)støtte'
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, foreldet
 holde oppe, ved like
; opprettholde
SITATER
  • statsformer [som] ei længere stode til at soutenere
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 72)
  • jf.
     
    skovrideren … tog mig for en botaniker og indlod sig med mig i en botanisk samtale, som jeg var taabelig nok til at ville soutinere
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 143)
2 
litterært, foreldet
 greie seg, holde seg oppe økonomisk, materielt
SITATER
  • en mand som oberberghauptmanden maa suteneres
     (M.C. Hansen Mordet paa Maskinbygger Roolfsen 69 1840)
  • han kunde ikke sutinere i vildmarken
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 264 1917)
  • refleksivt
     
    hun hadde ingen verdens ting at sutinere sig med
     (Johan Bojer Samlede verker IV 65)
  • [skuespilleren] maatte sutinere ved at optræ paa basarer og forstadsteatre
     (Rudolf Muus Kristiania forstadsscener og deres skuespillere 29 1924)
  • en bokhandler … må ha et visst område å operere på for å kunne sutenere
     (Verdens Gang 13.05.1946/3)