suksedere
verb
MODERAT BOKMÅLsuksederte, suksedert, suksedering 
preteritum
suksederte
perfektum partisipp
suksedert
verbalsubstantiv
suksedering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[suksəde:´rə]
ETYMOLOGI
fra latin succedere 'gå innunder; rykke frem, etterfølge'; jf. tysk succedieren, fransk succéder
BETYDNING OG BRUK
litterært
etterfølge, avløse, inntre etter (især i embete, på tronen)
SITAT
-
da det nu antoges, at Wulfsberg paa den tid skulde fratræde archivarposten ved statsraadsafdelingen i Stokholm, gjorde jeg mig haab om at succedere ham(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 227)