Det Norske Akademis Ordbok

suffisant

suffisant 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLsuffisant
nøytrum
suffisant
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sufisa´ŋt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk suffisant 'tilstrekkelig; selvtilfreds, viktig', presens partisipp av suffire, av latin sufficere 'være tilstrekkelig, strekke til'
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 (tilstrekkelig) kraftig, sterk, solid
SITATER
  • der trænges rigtig en suffisant sten, hvis den ikke skal trækkes afsted
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 508 1903)
  • et rigtig suffisant stykke mynt
     (Gabriel Scott Jernbyrden (1919) 118 1919)
2 
selvsikker, viktig i tale og oppførsel
SITATER
  • jeg har da altid været ligesom lidt mere kontant og suffisant
     (Henrik Ibsen Vildanden 162 1884)
     | dyktig, drivende
  • [han var en] suffisant og meningsberettiget herre, – han optraadte gjerne som autoritet
     (Jonas Lie Samlede Digterverker I 312)
  • [han var] suffisant og velbehagelig
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 13 1923)
  • den bergenserne saa ofte medfødte suffisante selvsikkerhed
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 34 1896)