Det Norske Akademis Ordbok

stusser

stusser 
substantiv
BØYNINGen; stusseren, stussere
UTTALE[stu`s:ər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Stutzer, til stutzen 'avkorte'
BETYDNING OG BRUK
1 
om eldre forhold
 kort (jakt)gevær, (jakt)rifle
 | jf. jaktstusser, bjørnestusser
SITATER
  • [det er] ikke nok til elgjagt at have en stød haand, et sikkert øie og en god studser
     (Illustreret Nyhedsblad 1852/38 P.Chr. Asbjørnsen)
  • hun kunde da faa lyst til aa ta studseren ned av væggen og lægge skjæftet til kindet .... ta sigte .... og trække av ....
     (Johan Falkberget Naglerne 155 1921)
2 
bøkkerfag
 båndkniv til å arbeide med på innsiden av tønnestavene
3 
foreldet
 laps
; spradebasse
3.1 
poetisk
 noe som er utstyrt med stas og pynt
SITAT
  • mangen klipper, mangen studser, rigget til med sang og klang
     (Henrik Ibsen Digte 172 1875)