sturt adverb FULL BOKMÅLSNORM UTTALE[sturt] ETYMOLOGI til sturte; jf. svensk stört BETYDNING OG BRUK dialektalt, forsterkende plent ; platt ; aldeles SITAT præsten nægtede sturt at følge øst i Brækken (Alexander L. Kielland Sne 21 1886) | i replikk
