strunt
substantiv
UTTALE[strunt]
ETYMOLOGI
jf. middelhøytysk strunze 'stump'
BETYDNING OG BRUK
1
kremmerhus
; tutt
SITAT
-
[han] flækkede en næver, hvoraf han dannede en strunt
2
tverr, stri person
; vriompeis
SITAT
-
vil du slaa din strunt!