stoltsere
verb
MODERAT BOKMÅLstoltserte, stoltsert, stoltsering 
preteritum
stoltserte
perfektum partisipp
stoltsert
verbalsubstantiv
stoltsering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ståltse:´rə]
ETYMOLOGI
fra tysk stolzieren
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet eller dialektalt
spankulere med stolt holdning eller mine
SITATER
-
midt i sværmen stoltserede nogle unge herrer arm i arm op og ned
-
med flammende øine stoltserte han ud af stuen
-
du har nydt den lykke at stoltsere omkring som en nar af en rangsperson
2
i adjektivisk presens partisipp
stoltserende
foreldet eller dialektalt
kneisende
; prangende
SITAT
-
stoltserende navner
3
foreldet eller dialektalt
utvise hovmod
; triumfere
SITAT
-
hun stoltserte ved at se hvor godt hun havde truffet