Det Norske Akademis Ordbok

stade

stade 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; stadet, stader
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
stadet
ubestemt form flertall
stader
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sta:`də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt staða 'det å stå eller være på et sted; sted der noe står eller er'
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 sted hvor noen eller noe har plass, befinner seg
 | jf. bistade
SITATER
  • i jord jeg [Alvis] bor, stade under sten jeg har
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 85 1899)
  • det sorte fjeld, hvis tind er sneens faste stade
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 10)
  • han hadde så langt omsyn og lydhørt stade
     (Bjørnstjerne Bjørnson På Guds veje 165 1889)
     | stod på et sted hvor han hørte godt
2 
foreldet
 ståsted (for betraktning, syn, vurdering)
EKSEMPEL
  • betrakte, bedømme noe fra et opphøyet stade
SITATER
  • anskue [mytediktningen] fra spekulationens stade
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 46)
  • [du kan ikke] gøre vor datter lykkelig, så længe du står i politiken og på det stade, du nu har inde
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 326)
3 
foreldet
 trinn, nivå (i utvikling, rang e.l.)
SITAT
  • den klassiske dannelse satte menneskene paa et højere stade
     (Amalie Skram Samlede Værker II 568)