spær
substantiv
BØYNINGet; spæret, spær 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
spæret
ubestemt form flertall
spær
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[spæ:r]
ETYMOLOGI
dansk form spær, av gammeldansk spær, tilsvarer norrønt spjǫr 'spyd', fra middelnedertysk sper
BETYDNING OG BRUK
foreldet, poetisk eller arkaiserende
spyd
SITATER
-
svinge donquixotisk spær
-
den hvasse klang af hedenoldets spær
-
hærde spærr i søvnigt tranekød
-
i det fjerde ridt fløi den fremmedes spær i splinter
-
overførtmonodon fælder sit lange spær
-
overført[solstråler] kastede brudte spær