Det Norske Akademis Ordbok

sprudle

sprudle 
verb
MODERAT BOKMÅLsprudlet, sprudlet, sprudling
preteritum
sprudlet
perfektum partisipp
sprudlet
verbalsubstantiv
sprudling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[spru`dlə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk sprudeln; beslektet med sprute
BETYDNING OG BRUK
1 
velle, strømme, risle i tynn men livlig og kraftig åre eller stråle
SITAT
  • en lædskedrik fra kilden hist som sprudler
     (Henrik Ibsen Samlede verker I 264)
1.1 
boble
; mussere
; perle
 | jf. sprudlevann, sprudlevin
EKSEMPEL
  • sprudlende vin
2 
om person, menneskelig følelse eller frembringelse
 strømme over (av)
; være overstrømmende rik (særlig på livskraft, livsglede)
SITATER
  • Henriette sprudlede over af ungdommelighed
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 32 1882)
  • [han] sprudlede af vitser og pikante historier
     (Arne Garborg Trætte Mænd 66 1891)
  • sprudlende liv
     (Nationen 1939/31/3/7)
  • [jeg har ikke] hørt noen fortelle så sprudlende livfullt
     (Nils Collett Vogt Fra gutt til mann 82 1932)
  • hun sprudlet og lo
     (Helene Uri Engel av nylon 158 2003)