Det Norske Akademis Ordbok

splid

splid 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; spliden
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
spliden
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[spli:d]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk splīt; jf. splide
BETYDNING OG BRUK
1 
uenighet
; tvist
EKSEMPLER
  • så, skape splid mellom partene
  • partiet er preget av indre splid
SITATER
  • [de] har sat splid imellem galilæerne indbyrdes
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 336 1873)
  • vække splid og uenighed
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 242)
  • [Bernts] karakterbog skulde blive et splidens frø der i huset
     (Jonas Lie Rutland 112 1880)
  • splid i familien
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 218)
  • en munks preken deler Europa i to leirer og overgir det til ulegelig splid
     (Lorentz Eckhoff Førerne i vår tids franske litteratur 177 1928)
  • – Svenskene er i splid med seg selv og vet ikke hva de vil, ropte han
     (Bergljot Hobæk Haff Sigbrits bålferd LBK 1999)
  • det kom til en splittelse blant de kristne, til indre splid allerede omkring år 200
     (Jan Jakob Tønseth Prosten LBK 2013)
2 
sjelden
 motsetning
; uoverensstemmelse
SITAT
  • den dunkelt følte splid imellem tingen, som den er, og tingen, som den skulde være
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 13)