solennitet
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; solenniteten, solenniteter 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
solenniteten
ubestemt form flertall
solenniteter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[solenite:´t]
ETYMOLOGI
via tysk Solennität, fra latin sollemnitas (genitiv sollemnitatis)
BETYDNING OG BRUK
litterært, foreldet
festlighet
; høytidelighet
SITATER
-
en spøg … som havde den egenskab, som saamangen solennitet ikke har, at den var hjertelig og naturlig
-
denne deputation [fra universitetet] besluttede … at anrette for Treschow en særskilt fest med tale og sang. Denne solennitet fandt sted i frimurer-logens dertil overladte locale den 13. mai 1813(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 137)
-
den akademiske solennitet efter slutningen af examen philologico-philosophicum(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 497)