Det Norske Akademis Ordbok

snev

snev 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen / et; sneven / snevet
genus
maskulinum / nøytrum
ubestemt artikkel
en / et
bestemt form entall
sneven / snevet
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sne:v]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
grunnbetydning 'svak lukt', jf. dialektalt sneve 'snuse, lukte'
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 svak lukt (av noe)
SITATER
1.1 
overført, sjelden
 teft
; nyss
SITATER
  • faar mutter sneven af vort forhold, vil min arveforventning gaa op i røg
     (Elisabeth Cathrine Welhaven Fortællinger fra det gamle Bergen 40 1897)
  • da Erling fik en snev av det rygte, saa tænkte han én gang til: det gælder at gro fast!
     (Hans E. Kinck Naar Kærlighed dør 59 1903)
2 
antydning
; anelse
; anstrøk
EKSEMPLER
  • det var en snev av blått i fargen
  • en fortelling uten den minste snev av sannhet
  • en snev av influensa
SITATER
  • en snev af tandværk
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V,1 420)
  • I har en snæv af galskab, allesammen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Det ny system 121 1879)
  • [løklaget] har dog i smagen en snev af Peer Gynt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 223)
  • [nordlendingens] natur, hvoraf han altid vil beholde en snev
     (Jonas Lie Den Fremsynte 36 1873)
     | en rest
  • merkeligt nok har vi ikke hat nogen sneblindhed om bord, når jeg undtar lægen, som for et par dage siden, da vi hadde været ude og slåt ball, fik en snev deraf om kvelden
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 394 1897)
  • dialektalt
     
    [vi så] snøven av en rev
     (Den Norske Turistforenings årbok 1939/99)
  • en snev av uvennlighet i tonen
     (Johan Borgen Lillelord 174 1955)
  • hun snakket oslomål med et snev av trønderdialekt
     (Lars Mytting Svøm med dem som drukner 96 2014)
UTTRYKK
en snev
lite grann
; en tanke
; en smule
ikke sneven
ikke det miste grann
  • ikke sneven av ironi kunde spores
     (Ejlert Bjerke Demon 176 1921)
  • ikke sneven av spor noen steder
     (Finn Alnæs Restdjevelens karneval 403 1992)